Visioner
Der er hverken noget mystisk eller religiøst ved Kropsterapi. Jeg tror på, at ting forplanter sig i kroppen gennem hele livet, både alt det gode og alt det mindre gode. Ved at tale om problemerne og løsne op for spændingerne i kroppen, kan man komme mange af de traumer til livs, der har naglet sig fast igennem tiden.
Min vision er at skabe et trygt rum, hvor du kan være lige den du er og komme med præcis dét, der fylder noget for dig. Det betyder meget for mig, at mennesker føler sig mødt og respekteret i mit nærvær. Jeg har en lyttende og anerkendende tilgang til andre og er oprigtigt nysgerrig på, hvad der rører sig i kroppen og i sindet. Som kropsterapeut stiller jeg åbne spørgsmål og forsøger at komme ind til roden af problemet, så jeg på klientens præmisser, kan arbejde og løsne op for spændingerne.